LØB FOR

EN FAMILIE FOR

HÅB FOR

CYSTISK FIBROSE

EN CF-STØTTESHOP, hvor al overskud går til Cystisk Fibrose Foreningen i Danmark

HÅB
FOR CF

Sagde nogen Curly Fries? Cappuccino and Flat white? Eller CornFlakes? Cystisk Fibrose en en trofast følgesvend i hverdagen, både fysisk og mentalt. Det var netop det, der inspirerede kollektionen Hope for CF.

Selv når vi nyder vores yndlings Comfort Food – er CF altid i baggrunden. Kig f.eks. en ekstra gang på middagsbordet, kan du få øje på pillerne med Kreon-enzymer, som mange med CF skal tage før hvert måltid?

<3 Cecilie & Fufu

LØB FOR CYSTISK FIBROSE

At holde sig aktiv er en vigtig del af håndteringen af Cystisk Fibrose - derfor har vi skabt en sportstøjskollektion med et formål. Hvert stykke tøj er designet til at inspirere til bevægelse, bevidsthed og støtte.

EN FAMILIE FOR CF

Nogle gange har man bare brug for et kram. Det er den følelse af nærhed og tryghed, der har inspireret OneFam for CF-kollektionen. CF-fællesskabet er noget helt særligt – støtten og sammenholdet gør, at det føles som en familie, selvom vi ofte kun har kontakt på afstand.

STØTTE TIL FAMILIER med CF

Al overskuddet fra webshoppen går direkte til Cystisk Fibrose Foreningen i Danmark og bruges til at støtte vigtig forskning, hjælpe familier og skabe mere opmærksomhed omkring sygdommen.

Denne her indsamling betyder meget for os personligt. Vores datter Fiona har Cystisk Fibrose. Hun er en af dem, der endnu ikke har gavn af de nyeste behandlinger, så behovet for fortsat forskning er stort. Hendes gåpåmod er virkelig en inspiration for os hver dag, og det her er vores måde at prøve at hjælpe til.

Vi sætter stor pris på hvert køb, hver deling og al støtte.

På forhånd, tusind tak!

  • Alle vores produkter bliver lavet på bestilling, hvilket betyder, at de først produceres, når du har lagt din ordre. Det reducerer både spild og overproduktion – så tak fordi du vælger at handle med omtanke.

    Vi samarbejder med Printful om tryk og levering, hvilket gør det muligt at producere tættere på dig som muligt. På den måde undgår vi unødvendig transport og skåner miljøet.

    Vi bruger økologiske materialer, hvor det er muligt, for at mindske vores aftryk på planeten. Og der, hvor vi endnu ikke har fundet den helt rigtige løsning, arbejder vi aktivt på at finde mere bæredygtige alternativer.

  • Ja – fordi vi samarbejder med Printful om produktion og levering, kan vi nå ud globalt og samtidig sikre, at dine varer bliver produceret så tæt på dig som muligt. Det reducerer behovet for langdistancetransport og mindsker den samlede miljøpåvirkning.

  • Vi holder vores omkostninger så lave som muligt. Vi dækker selv udgifter til webhosting via Squarespace, registrering af domæne, samt oversættelse. Derudover er design, udvikling og vedligeholdelse af hjemmesiden altsammen udført på frivillig basis.

    De eneste udgifter er til produktion af varerne og en revisor, der hjælper med den årlige regnskabsaflæggelse.

    Det betyder, at al overskuddet går direkte til Cystisk Fibrose Foreningen, og donationerne overføres to gange om året.

  • JA TAK! Vi vil virkelig gerne høre fra dig – uanset om det er idéer, input eller noget helt andet. Du er meget velkommen til at skrive direkte til mig (Cecilie, hej 👋🏼) på cecilie@flinx.dk

  • At dele er en af de mest effektive måder at sprede budskabet på – hver eneste deling gør en forskel!

    Har du en god idé til et design? Så vil jeg elske at høre fra dig.

    Kender du en revisor, der måske vil hjælpe frivilligt med årsregnskabet? Endnu bedre! Det ville hjælpe os med at holde udgifterne nede, så endnu flere midler kan gå direkte til formålet.

    Eller selvfølgelig gå ind på CF-foreningen hjemmeside og støtte direkte.